Hvad tæller med i energiforbruget?

Energiforbruget opgøres som det samlede leverede forbrug til ejendommen: opvarmning, varmt brugsvand, belysning og el til apparater. Det er det fulde, faktiske forbrug – ikke et teoretisk estimat og ikke kun fællesarealer. Lejernes forbrug indgår på lige fod med ejendommens driftsforbrug.

Forbruget dækker dermed hele ejendommen – ikke kun den primære anvendelse. Det har betydning for, hvordan tallene skal læses. Hvis to bygninger begge er klassificeret som kontor, men den ene har en dagligvarebutik eller restauration i stueetagen, vil den typisk have et højere elforbrug. Den vil derfor fremstå svagere i sammenligningen end en ren kontorbygning, selvom selve kontordelen er sammenlignelig.

Datakilder og indberetningspraksis

Energidata stammer fra energileverandørerne, som indberetter forbrugsdata til Bygnings- og Boligregistret (BBR). ReData modtager data herfra og behandler dem på bygningsniveau. Systemet dækker i dag data for 2,1 millioner bygninger i Danmark.

Data opdateres ikke i realtid. Energileverandørerne indberetter typisk for et helt kalenderår, og der vil altid være en forsinkelse på op til et år fra forbrug til tilgængeligt data. De senest tilgængelige forbrugstal vil derfor normalt være fra det foregående kalenderår.

En strukturel udfordring er, at indberetningspraksis varierer markant mellem leverandører.

Nogle indberetter ned på lejligheds- eller enhedsniveau. Andre samler al forbrugsdata for en hel matrikel under én adresse – også i tilfælde, hvor matriklen rummer flere selvstændige bygninger.

Det skaber et metodemæssigt problem, der kræver en løsning.

Algoritmisk fordeling af forbrug

Når forbrug indberettes samlet for en matrikel med flere bygninger, fordeler ReData forbruget algoritmisk ud på de enkelte bygninger. Fordelingen baseres på bygningstype, areal og anvendelse – herunder viden om, at visse bygningstyper pr. definition ikke bidrager til varmeforbruget, eksempelvis garager og uopvarmede konstruktioner.

Metoden er en estimeret fordeling og ikke en præcis måling. Det bør tages i betragtning, når data for ejendomme med kompleks matrikelstruktur fortolkes.

Fejlkilder og datakvalitet

Datakvaliteten er direkte afhængig af, hvad der indberettes af leverandørerne. To fejltyper er særligt relevante at kende:

–       Manglende data: Visse leverandører indberetter ikke til BBR. I de tilfælde foreligger der ingen forbrugsdata for de berørte bygninger, og beregninger kan ikke foretages.

–       Forkerte perioder: En indberetning kan dække en kortere periode end et fuldt kalenderår og fejlagtigt fremstå som et årstal. Det kan medføre, at en bygnings forbrug undervurderes markant. ReData arbejder løbende med at identificere og fjerne sådanne outliers fra datamaterialet.

BBR er en offentlig database, der bygger på indberetninger fra ejere og kommunalt tilsyn – med varierende præcision.

ReData har indgående kendskab til, hvilke datapunkter der er anvendelige, og hvilke der bør behandles med forbehold. Det er en del af grundlaget for de kvalitetssikringsprocesser, der ligger bag platformens beregninger.

Hvad indgår ikke i opgørelsen?

Individuelle grønne strømaftaler og PPA-aftaler om certificeret vedvarende energi afspejles ikke i forbrugsopgørelsen. ReData anvender en national gennemsnitlig emissionsfaktor for el, da det ikke er muligt at identificere den faktiske energikilde på bygningsniveau. Ejendomsejere, der ønsker at dokumentere effekten af sådanne aftaler i ESG-rapportering, bør supplere med egne markedsbaserede emissionsopgørelser.

FAQ

Er forbrugsdata opdateret i realtid?

Nej. Data opdateres typisk med en forsinkelse på op til et år, da leverandørerne indberetter til BBR med varierende frekvens og normalt opgør forbrug pr. kalenderår.

Kan man se data på lejlighedsniveau?

Nej. ReData modtager og viser data på bygningsniveau. Afhængig af leverandørens indberetningspraksis kan data have varierende detaljeringsgrad i råmaterialet, men outputtet i platformen er altid aggregeret til bygningen.

Hvad sker der, hvis én måler dækker flere bygninger?

ReData fordeler forbruget algoritmisk baseret på bygningstype og areal. Det er en estimeret fordeling og bør tages i betragtning ved fortolkning af resultater for ejendomme med kompleks struktur.

Se også: Energiscore · CO₂-Udledning · Varmekilder og Emissionsfaktorer