ESG - Forbrugsdata

Energidata fra OIS fordeles med algoritmer, så hver bygning får et realistisk og sammenligneligt forbrug.

Forbrugsdata stammer fra OIS, hvor energileverandørerne indberetter til BBR. Da leverancerne opgøres meget forskelligt — nogle pr. lejlighed, andre pr. matrikel — bruges avancerede algoritmer til at fordele forbruget realistisk mellem bygninger på samme ejendom. Emissionsfaktorer er unikke for den enkelte varmeleverandør, mens el beregnes på baggrund af en gennemsnitsudledning. Særlige aftaler om grøn strøm medregnes ikke.

Opret prøveadgang

For den professionelle ejendomsaktør er forståelsen af forbrugsdata ikke en teknisk detalje — det er en forudsætning for at træffe de rigtige beslutninger.

Hvilke bygninger i porteføljen har realistiske forbrugstal, og hvilke mangler data fra energileverandøren?

Hvordan påvirker fordelingen af en matrikels samlede forbrug den enkelte bygnings score?

Hvad betyder det, at CO₂-faktoren er unik for din varmeleverandør — og hvad sker der, hvis du skifter?

Og hvorfor giver særlige aftaler om grøn strøm ikke udslag i de beregnede emissioner?

Score — hvad betyder din ejendoms placering?

Energiscoren angiver, hvordan din ejendom klarer sig relativt til sammenlignelige bygninger. Den er ikke et absolut mål, men en relativ placering i en peer-gruppe baseret på type, størrelse og funktion. En høj score indikerer et energimæssigt efterslæb — og dermed et konkret forbedringspotentiale.

Læs mere om energiscore →

Energiforbrug — data, kilder og fejlkilder

Energidata indsamles fra leverandører via OIS og BBR, men kvaliteten varierer. Avancerede algoritmer fordeler forbrug mellem bygninger på samme matrikel og sikrer, at fejl i indberetningen sjældent påvirker din score væsentligt.

Læs mere om Energiforbrug →

Udledning — CO₂-beregning i praksis

CO₂-udledningen beregnes ud fra faktisk forbrug kombineret med emissionsfaktorer for varme og el. En vigtig begrænsning: PPA-aftaler og grøn strøm afspejles ikke i beregningen, da den baseres på observerbare leverancer.

Læs mere om Udledning →

Samlet energiforbrug pr. m² (kWh/m²)

kWh/m² er nøgletallet for energiintensitet og muliggør meningsfuld sammenligning på tværs af ejendomme uanset størrelse. Det er vigtigt at skelne mellem faktisk intensitet (til CO₂-beregning) og beregnet intensitet (til energimærket) — de to tal er ikke identiske.

Læs mere om Samlet Energiforbrug pr. m² →

Årlig emissionsudledning pr. m² (kg CO₂/m²)

Kg CO₂/m²/år er standardinputtet i CRREM-analyser og ESG-rapportering. Det kombinerer energiintensitet med emissionsfaktorer og er det primære grundlag for beregning af stranding-year — det år, hvor ejendommen forventes at overskride fremtidige regulatoriske grænser.

Læs mere om Årlig Emissionsudledning pr. m² →

Energimærker — hvad A–G dækker (og ikke dækker)

Energimærket er baseret på teoretiske beregninger — ikke faktisk forbrug. En bygning med A2015-mærke kan sagtens placere sig i midterfeltet på en performance-score, fordi driftsmønstre og brugeradfærd ikke indgår i mærket. Energimærket er dog det primære parameter for MEPS-compliance.

Læs mere om Energimærker →

Varmekilder og energiforbrug — emissionsfaktorens afgørende rolle

To identiske bygninger kan have vidt forskellig CO₂-udledning afhængig af varmekilden. Fjernvarme baseret på biomasse kan have en emissionsfaktor, der er op til ti gange lavere end naturgas — og det slår direkte igennem i ESG-scoren.

Læs mere om Varmekilder og Energiforbrug →

Fraktil baseret på elektricitet og varme

Fraktilplaceringen viser, hvor din ejendom befinder sig i fordelingen af sammenlignelige bygningers el- og varmeforbrug. El og varme opgøres separat, og kombinationen udgør grundlaget for den samlede energiscore. Ejendomme i den øverste kvartil har typisk den korteste stranding-year.

Læs mere om Fraktil baseret på El og Varme →

For nogle bygninger er der ikke varme angivet under forbrugsdata. Hvad skyldes det og hvordan påvirker det ”scoren”?

Vores leverandør modtager data om leverancer af energi via OIS (den offentlige informationsserver). Her indberetter alle energileverandører deres leverancer af energi til BBR. Det sker dog på en meget blandet form, så nogle varmeleverandører leverer meget specifikt ind i hver enkelt lejlighed og nogle leverer blot til en enkelt matrikel trods den indeholder mange bygninger. Vi benytter nogle relativt avancerede algoritmer til at fordele energileverancerne mellem bygninger på samme ejendom, så de fleste bygninger får et realistisk forbrug. De enkelte bygninger placeres i grupper, hvor vi kan beregne hvilken relativ placering de har. Ejendommens samlede score er en vægtning af disse placeringer. Scoren for ejendommen påvirkes oftest ikke af, om der ved en fejl fra energileverandøren er leveret ti boligblokkes energi til en af blokkene.

Hvor stammer de emissionsfaktorer I bruger fra? Og er det de samme for hele landet eller specifikke for hver ejendom

Emissionsfaktorerne er indsamlet fra hver varme-leverandør og er derfor unik for de enkelte energileverandører. For el beregnes CO2e-udledning fra en gennemsnitsudledning, da alt strøm mixes.

Hvis en bygningsejer køber grøn strøm, er der så taget højde for det i beregningen af CO2 udledningen?

Nej der tages ikke højde for særlige aftaler om grøn strøm, ligesom der ikke tages højde for eventuelt andre særlige aftaler med el- eller varmeleverandører.

Hvad er datagrundlaget for forbrugstallene?

Vores leverandør modtager data om leverancer af energi via OIS (den offentlige informationsserver). Her indberetter alle energileverandører deres leverancer af energi til BBR. Det sker dog på en meget blandet form, så nogle varmeleverandører leverer meget specifikt ind i hver enkelt lejlighed og nogle leverer blot til en enkelt matrikel trods den indeholder mange bygninger. Vi benytter nogle algoritmer til at fordele energileverancerne mellem bygninger på samme ejendom, så de fleste bygninger får et realistisk forbrug.